Sensommer søndag

caroline flindt louisisana

Jeg elsker at ta på søndagstur med familien. At forlade hjemmet i nogle timer, spise frokost ude og glemme alt om todo lister, vasketøj, madlavning, det er livet det. I dag hentede min kære svigerfar os med sin bil for en dejlig søndagstur nord på. 

caroline flindt louisisana

Målet var som du sikkert kan regne ud, skønne Louisiana.

Et museum 'with a view'!

caroline flindt louisisana

Tal R imponerede både store og små med sine store fantasifulde collager. Efter at tjekket udstillingerne ud, spist dejlig frokost med kig til Øresund så gik turen til børneværksted hvor både jeg og lilla V hyggede os med ler og maling.

caroline flindt louisisana

På vej hjem stoppede vi på Arne Jacobsens gamle tankstation i Skovshoved som er blevet til isbar og fik en kugle lakridsis.  En perfekt søndag helt i min smag.

Nu skal jeg gøre klar til morgendagen,. Vores ferie er slut og hverdagen starter så småt. Skolestart er dog først om en uge, så de helt tidlige morgner venter vi lidt med. Rart med en blød start for hele familien. 

Visionboard - Alt du ønsker kan du få

Caroline Flindt Visionboard

Vi er lige kommet hjem fra sommerhuset på Fyn og som altid ved dette tidspunkt på året glæder jeg mig som et lille barn til nystart. Elsker at reflektere over hvad der har været og sætte op nye mål for hvad der skal komme. Faktisk synes jeg den her tid er bedre til nystart end nytår, julstressen lægger jo ligesom ikke op til reflektion.

Jeg er meget visuel og elsker billeder, så da min coach (ja, hun heder faktisk Caroline og er lige som mig svensker) opfordrede mig til at lave et 'visionboard' for efteråret 2017 blev jeg super inspireret. 

Hvordan gør man så det? Jo, først er jeg startet med at notere alle tanker der popper op i mine noter i mobilen og når jeg er klar til det så laver jeg en billede collage med billeder i computeren, der tydeligt repræsenterer mine ønsker og drømmer for det kommende halvår. Fx. så drømmer jeg om mit eget kontor, jeg er for det meste ret træt af at sidde hjemme, trænger til at komme hjemmefra og gerne sidde med nogle andre kreative mennesker. Billedet her over er fra vores ferie på Fyn hvor min mand tjekker et meget smukt kontor ud i Svendborg havn. Tænker at dette billede skal få illustrere dette ønske.

Når jeg er klar med visonboardet printer jeg det ud og hænger ved siden af min seng, på køleskabet og måske laver jeg en lille kopi som frontbillede i min mobil. Jeg tror på at vi underbevist bevæger os hen i mod de mål vi sætter op. Skal blive sjovt at se når vi når december hvad jeg kan krydse af på mit board.

Hvad drømmer I om her til efteråret? Hvad skal op på jeres visionboards? 

Ha det godt og pas på dig selv!

 

Endelig sommerferie

IMG_1835.JPG

Sender en lille sommerhilsen fra et meget smukt Svendborg. Endelig har vi ferie og som altid har vi to uger her i min mands families sommerhus med det smukkeste view ud over Svendborgsund. Billedet er fra gårsdagens morgentur, dejligt ikke? I dag har det regnet, men hvad gør det når man kan sidde indenfor og hygge, snuppe middagslur, tegne eller læse? Jeg skal indrømme at det ikke bare er lige sådan super nemt at gå fra super aktiv til afslappet. Når man er vant til en effektiv hverdag går der lidt tid inden hele systemet falder til ro. Men det skal nok komme, der er god til. Nu skal jeg igang med lidt aftensmad til den lille familie. Det er ved at klarne op så hvis vi pakker os godt ind så tror jeg at vi kan spise aftensmaden ude. Håber du er et dejligt sted og at du får slappet godt af, det er jeg sikker på at du fortjener. 

Vi snakkes ved!

KH

Caroline